Hvordan foregår en behandling?
Konsultationen starter med at jeg lytter og spørger ind
til din helbredstilstand, hvornår og hvordan er din lidelse
opstået, hvad forværrer den og hvad gør den bedre.
Desuden spørger jeg ind til en række fysiologiske aspekter,
der har betydning for din tilstand. Et par andre vigtige diagnostiske
værktøjer består i, at iagttage din tunge og
mærke din puls. Ved at iagttage tungens farve, form og belægninger,
kombineret med karakteren af din puls, - er den hurtig, langsom,
føles den at ligge overfladisk eller dybt, er den svag eller
kraftig, tynd strenget, glidende eller hul. Ud af disse iagttagelser,
får jeg vigtig information om din fysiske og psykiske tilstand.
Den første behandling varer typisk 1 til 1½ time.
De efterfølgende varer typisk fra ½ til 1 time.
Jeg benytter udelukkende meget tynde sterile éngangsnåle.
Nålene er kun en brøkdel så tynde som dem du
kender fra, når du får taget en blodprøve.
Du mærker et lille prik når nålen går igennem
huden, bagefter mærker du ofte en summen, en let ømhed
eller sitren omkring nålen. Der kan også opstå
en reaktion et helt andet sted i kroppen.
De fleste klienter oplever slet ingen eller kun meget begrænset
smerte ved behandlingen. Ved hver behandling benytter jeg typisk
fra 7 til 18 nåle.
|